-
Trænger du til en hovedreparation i din familie?
-
Kniber det med at få hverdagen til at fungere?
-
Har du opdragelsesproblemer med dine børn?
-
Har dine børn problemer i skolen eller med kammeraterne?
-
Kan du ikke overskue din egen og familiens situation?
.......Så er vi måske svaret på dine bønner.
Vi har begge arbejdet med børn med problemer og deres forældre i over 20 år.
Vores grundsyn er, at der ikke kun skal arbejdes med barnet, men med hele familien - og vel at mærke på familiens egne vilkår.
Der vil således ikke blive holdt møder, uden at I er orienteret eller deltager.
Du og din familie er selv med til at bestemme, hvad for en slags hjælp, I har brug for.
Vi er i hele forløbet og forøvrigt også bagefter tilstede for jer sålænge i har brug for det.
I kan derfor kontakte os hele døgnet rundt - netop når I har brug for hjælp.
Det er altafgørende inden for familiearbejde, at der er 100 % tillid.
Derfor er det vigtigt, at I på et formøde ser os an, inden I beslutter jer for et forløb.
Efter et forløb med os ydes der ”livsvarig garanti” – d.v.s. , at I efterfølgende altid vil kunne kontakte os for rådgivning & enkeltstående samtaler - uden at det koster ekstra.
Som det fremgår, arbejder vi mest i kommuneaftaler, men vi tager selvfølgelig også sager på privatbasis, som andre privatpraktiserende terapeuter/psykologer.
Disse sager aftales på normal timebasis - og er ikke i samme grad omfattet af de udvidede service & garantiordninger vi yder på kommunale akkordaftaler. Du vil dog altid bagefter kunne ringe for en snak hvis du har behov.
Se prisliste - eller ring for at høre nærmere.
